Camping

En tur i frihed

Der er ikke noget bedre end bare tage af sted på tur. Der er sikkert lagt nogle planer. Steder der skal opleves. Mad der skal smages. Strande der skal slikkes sol på. Drinks med paraplyer der skal nydes. Imponerende bygninger der skal ses og studeres. Mennesker der skal mødes. Måske andre kulturer der skal udforskes.

Bare glæden ved at overveje hvor man vil hen. Tage et atlas frem og sætte nogle krydser. Lægge en rute med eventuelle stop undervejs. Ikke jage, men tage det roligt. Turen kan gå rundt i Danmark eller måske skal der sluges nogle kilometer og Europa skal indtages.

Camping

Det er muligt, når man rejser med sin campingvogn. En tur i frihed, hvor man ikke behøver være afhængig af lufthavne eller hoteller.

Man kan booke plads på diverse campingpladser. Der er mange gode steder, hvor hele familien kan blive stimuleret og slappe af samtidig. Børnene kan løbe rundt og lege. Mor kan ligge i solen med en god bog og en kop te. Far kan spille et slag kort med naboen imedens et kold øl nydes. Nogle campingpladser vender man tilbage til gentagende gange på grund af stemning, velvære, herlige mennesker og hvad der nu end tiltaler eller dækker ens behov.

Mange familier og venner mødes fast en gang om året med deres respektive campingvogne på aftalte steder. Det er en afstressende måde at være sammen på uden at slide hinandens tålmodighed op, når man er mange mennesker.

Campingvognen hægtes på bilen, tanken fyldes op, bilen pakkes og så afsted. Hvis man fortryder eller blot er mættet af sin rejsedestination, så pakkes der sammen på kort tid og videre til et andet sted.

Få det hele med

Uanset hvad, så er det først og fremmest rart, at campingvognen opfylder de forskellige behov og ønsker, der måtte være. Der er campingvogne i mange størrelser, og der er uendelige muligheder for at fylde den op med udstyr og tilbehør. Både det man har brug for og så de ekstra finesser.

Der er standard og luksusudgave. Det er op til den enkelte familie. Der er masser af udstyr til både indendørs og udendørs. Udgangspunktet er, at det er nemt at opbevare, fylder mindst muligt og foldbart i det omfang det kan lade sig gøre. Praktikken spiller ind.

Her nævnes et mindre udsnit af udstyr.

  • Fortelt : Giver mere plads at folde sig ud på og virker som et ekstra rum. En slags udestue.
  • Tæppe til fortelt : Komfortabelt, praktisk og varmende.
  • Campingbord og stole : Samlingspunkt hele dagen igennem.
  • Gasgrill : Hyggeligt at lave mad sammen.
  • Gasvarmer : Dejligt at holde varmen på de koldere dage og nætter.
  • Tørrestativ : Praktisk og uundværligt.
  • Trækvogn : Suverænt hjælpemiddel til at transportere ting med.
  • Flag : Til at vise sin nationalitet.
  • Gæsteseng : Altid plads til en ekstra overnattende.
  • Insektnet : Holder myg, fluer mm. væk.
  • Spil : Brætspil, kort, raflebægre og terninger er ideelt til en hyggestund sammen.

Tag på tur ud i det blå med hjemmet tæt på.

About the author

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *