| Sådan er du dækket med den offentlige rejsesygesikring (det gule sygesikringsbevis):
Med det gule rejsesygesikringsbevis, der administreres af Europæiske Rejseforsikring, får du dækket udgifter i forbindelse med sygdom og skader samt udgifter til ekstraordinær hjemtransport til Danmark. Vær dog opmærksom på følgende:
Sygesikringen gælder kun ved rejser på mindre end fire uger. Sygesikringen gælder udelukkende ferierejser eller studierejser. Sygesikringen gælder ved rejser i Europa, Estland, Letland, Litauen, Rusland indtil Uralbjergene, Hviderusland, Ukraine, Moldova, Grønland, Færøerne, de asiatiske og afrikanske lande med kystlinje til Middelhavet, Jordan, de Kanariske Øer, Madeira og Azorerne. Er du på studieophold og tilmeldt en uddannelsesinstitution i udlandet, dækker det gule sygesikringsbevis ikke. Er der erhverv indblandet i din ferie, dækker det gule sygesikringsbevis heller ikke.
Sådan dækker EU-sygesikringsbeviset (det blå sygesikringsbevis):
EU-sygesikringsbeviset kan anvendes ved rejser til andre EU-lande, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, når rejsen ikke er dækket af den offentlige sygesikring (det gule sygesikringsbevis).
EU-sygesikringsbeviset, der maksimalt gælder for 1 år ad gangen, gælder ved forretningsrejser, au pair-ophold, ulønnet praktik og studieophold samt ved ferie- eller studierejser på mere end 30 dage. Endelig vil du få brug for EU-sygesikringsbeviset, hvis der kan blive behov for behandling som følge af en bestående eller kronisk sygdom.
Få mere information om rejsesygeforsikringen:
Danske Regioner har udgivet en detaljeret pjece om rejsesygeforsikringen, som kan downloades her i PDF format |